diagnoserod 2

Danske borgere er forholdt oplysning om, og adgang til, en meget vigtig diagnose for langvarigt stressramte og udbrændte. Det er "Z73 Udmatningsdepression /Udmattelsessyndrom/ og ”Udbrændthed” (ICD-10)". Denne diagnose 1/ beskriver meget præcist tilstanden og den rette behandling og tidsperspektiv, bedre end de forslag der kommer frem på Sundhed.dk/Lægehåndbogen; Stress F43, Akut Belastningsreaktion og Tilpasningsreaktion.

”Der fægtes i blinde” – mange steder - på forskellige sites - står at Stress F43 ikke er en IDC10 diagnose 2/ (men det er det). Den kan også læses i opslagsværket Praktisk Medicin - når man har købt et abonnement.

Hvordan finder man diagnosen Z73?

Det er næsten umuligt at forestille sig at den udbrændte selv vil kunne finde diagnosen.

Man kan ikke finde den;

  • når der ikke er nogle steder der beskriver den

  • når andre anvisninger fra læger og Sundhedsstyrelsen beskriver længerevarende stresstilstande og Burnout, men ikke som en diagnose – faktisk skrives der direkte at det ikke er en diagnose at være udbrændt.

  • Søger man i lægehåndbogen-udbrændthed får man ikke oplysninger om Z73.

  • Søger man i sundhed.dk - udbrændthed får man ingen oplysning om Z73.

Misvisende og mangelfuldt

I mange diagnoser omtales andre diagnoser som eventuelle muligheder, f.eks. stress belastning, depression osv. Men ikke Z73 – hvorfor? Når først man ved hvor man skal søge
- Z73 Udmattelsessyndrom. Udmattelsesdepression. Udbrændthed - finder man den i bogen Praktisk Medicin - der så først skal købes - kr. 300,- for at man kan læse mere end overskriften (tidligere kunne man læse en del af beskrivelsen inden man købte).

Google_Praktisk_Medicin_køb.JPG

Søger man i lægehåndbogen på Sundhed,dk får man Kronisk Træthedssyndrom frem – det har en anden patientgruppe også et problem med - ME Foreningen  - der skriver således:

”ME Foreningen skal gøre opmærksom på, at den viden, som præsenteres i Lægehåndbogen er både misvisende, i strid med internationale konventioner samt forældet. ME Foreningen har gentagne gange rettet henvendelse til Lægehåndbogens sekretariat for at gøre opmærksom på den misinformation, lægehåndbogens sider om ME (i Lægehåndbogen kaldet Kronisk Træthedssyndrom) indeholder. ME Foreningen afventer stadig at disse informationer bliver opdateret med tidssvarende evidensbaseret viden om ME internationalt. … ” Lægehåndbogens informationer om ME (i Lægehåndbogen kaldet ved den forældede betegnelse Kronisk Træthedssyndrom) er stærkt fejlbehæftede. Bl.a. blandes ME (ICD-10: diagnosekode G93.3) sammen med både Neurasteni (ICD-10: diagnosekode F48.0) og Udbrændthed (ICD-10: diagnosekode Z73.0)”.

ME Foreningen er stærkt utilfredse med at Træthedssyndrom sættes sammen med Z73 – hvilket de har helt ret i, det er en anden diagnose.

I ”Ugeskriftet” findes en videnskabelig tekst -
”Arbejdsrelateret stress” (ARS) PUBLICERET PÅ
UGESKRIFTET.DK: 11. februar 2019 - der beskriver problemerne med diagnoserne og nævner at man kan ”anvende Z56.6 »Anden fysisk eller mental belastning i forbindelse med arbejde« eller Z73.3 »Stressbelastning, ikke klassificeret andetsteds«. Disse diagnoser anvendes som oftest ikke alene, da de ikke angiver patientens sygdomsstatus, men snarere bruges til at beskrive eksponeringer, der påvirker patientens helbred”. 3/

Disse diagnoser er så heller ikke til at finde for borgeren.

Sverige anvender ”Udmatningssyndrom” diagnosen

I Sverige har Socialstyrelsen i 2003 vedtaget og beskrevet diagnosen »udmatningssyndrom«, der har diagnosekoden F43.8A og anvendes til patienter, der er sygemeldt med ARS (eller anden længerevarende stress). Her i Danmark kan vi anvende Z73.

Betydningen af diagnose i systemet

Den rette diagnose får betydning for behandling, økonomisk hjælp og tid nok til at blive rask.

Følgende 3 citater er fra: 

Det Etiske Råd  Diagnosen uden for sundhedssystemet

…” i de situationer, hvor lægerne faktisk anerkender lidelsen som en sygdom og søger at stille den rette diagnose, kan processen imidlertid i nogle tilfælde trække i langdrag, fordi en del læger har et utilstrækkeligt kendskab til diffuse lidelser. Nogle patienter berettede således om meget langvarige udredningsforløb, som havde gjort det vanskeligt for dem at få afklaret deres situation og få adgang til sociale ydelser”.(side 6 - Diagnosen uden for sundhedssystemet (Det Etiske Råd 2016) 4/.

En filosof sammenfattede sine indtryk angående patienternes møde med det sociale system på følgende måde:

”Noget, som jeg synes bliver klart i forlængelse af den snak, vi havde, er, hvor ekstremt velorienteret og bevidst man skal være som patient for at komme igennem med de her ting. Du skal ikke bare kende din egen sygdomstilstand, dine hverdagserfaringer og den slags. Du skal også kende systemet, og hvilke åbninger og lukkemekanismer der er. Og så skal du have et stort netværk åbenbart – du skal virkelig have nogen, der støtter dig og bakker dig op - det synes jeg bliver klart. Så den skjulte magt der er i dette er, at for at komme igennem de her steder, så skal du virkelig være velorienteret og have stærk support bagfra, og det er jo så ikke sikkert, at alle har det. Og det er jo en ikke så tydelig magt, det er bare folk, der forsvinder…”. (side 11-12 - Diagnosen uden for sundhedssystemet (Det Etiske Råd 2016). 4/

"Meget tyder på, at det biomedicinske paradigme og dermed det medicinske og diagnostiske sprog har en særstatus i forbindelse med kommunikationen mellem systemerne forstået på den måde, at det tillægges en større autoritet og betydning end andre former for sprog. Dermed har det også en tendens til at underminere den betydning, andre forståelsesformer kunne have for behandlingen af borgeren. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at borgerens egne oplevelser og overvejelser kun i meget begrænset udstrækning inddrages i sagsbehandlingen og får indflydelse på denne. Helt konkret giver dette sig udtryk i, at det ikke anses for relevant at spørge til borgerens egne oplevelser angående lidelsen eller til borgerens forventninger til fremtiden og egen oplevelse af sine behov. Sagsbehandlingen foregår i stedet med udgangspunkt i diagnosen og det sygdomsforløb, der må forventes ud fra diagnosen. Men eftersom diagnosen dækker over meget forskellige sygdomstilstande, fører dette ikke nødvendigvis til en hensigtsmæssig tildeling af ydelser i det enkelte tilfælde”.(side 8 Diagnosen uden for sundhedssystemet (Det Etiske Råd 2016). 4/

Noter

1/ I opslagsværket Praktisk Medicin læste vi (Odsherred Terapihave) første gang diagnosen, i 2012, måske den har været der tidligere. Teksten er blevet opdateret, men der er ikke ændret i indholdet – den står uforandret i 2019 udgaven. I Ugeskrift for Læger, jan. 2012, skrev professor Per Bech, at "udmatningssyndromet", som langvarig stress også kan betegnes, var placeret forkert i det danske diagnosesystem.

2/ ICD-10 er et hierarkisk system, der prioriterer den diagnose der har det laveste tal således, at hvis en patient opfylder kravene til to eller flere diagnoser, er det diagnosen med det laveste nummer der har prioritet.

Forudgået cifferkoden er et bogstav, og psykiske lidelser har forbogstavet "F". Koderne er 3- eller 4-cifret, hvor de to første cifre beskriver hovedområdet, herefter et punktum, hvorefter det tredje ciffer beskriver undergruppen og det eventuelle fjerde ciffer beskriver den aktuelle sværhedsgrad.

Det er nødvendigt at kunne stille en diagnose, for at kunne foreskrive en behandling. Det er ligeledes nødvendigt at man er enig om, hvilke symptomer og hvilke fund, der kræves for at kunne stille en bestemt diagnose. Til dette brug har der således gennem tiderne været forskellige diagnosesystemer. Der har været forskellige systemer alt efter hvilket land og kultur man boede i, hvilket har gjort det svært at sammenligne sygdomme, og dermed den bedste behandling fra land til land. For at råde bod på dette enedes læger fra stort set alle lande via WHO om at indføre diagnosesystemet: ICD-10. Dette er en forkortelse for: International Classification of Disease - 10.de udgave, eller oversat til dansk: International sygdoms klassifikation udgave nr. 10. Det er med ICD-10 muligt direkte at overføre resultaterne fra en videnskabelig undersøgelse foretaget i et land til et andet.

Ovenstående tekst er sammensat af mange citater fra forskellige faggrupper. Det er på høje tid, at der bliver forenklet og besluttet en ensartet fremgangsmåde for langvarig stresstilstande - udbrændthed.

 

 

Odsherred Terapihave
Stokkebjergvej 1 - Hølkerup
4500 Nykøbing Sjælland
mobil 24 24 57 67
mereteduejohnsen@gmail.com
Merete Due Johnsen
www.odsherredterapihave.dk

Kontakt psykoterapeut Helle Eliasson

enten på mobil 29 41 09 47 eller mail til:

 he.eliasson@gmail.com

Vi kan også kontaktes på

helligdage og i ferier 

rekreationssted i Danmark

med døgnophold for voksne ramt

af stress eller udbrændthed

© Vilkår for brug af indhold

Private må gerne printe dette materiale til eget brug