-
Behandling af stressramte/udbrændte
-
Rekreation
-
restituering
-
rehabilitering

Citater fra gæster
For 5 uger siden 2026
Det er nu over et år siden jeg var på Odsherred Terapihave
Jeg bruger det jeg lærte endnu og kan kun give mine varmeste anbefaling.
Dette sted er eneste sted med 24 timers ro og ni dages behandling .
Genialt når man som jeg var ramt af stress og skulle lære at sætte sig selv først
Jeg håber at komme på et opfølgnings hold ( 4 dage)
Til foråret så jeg lige kan få genopfrisket det hele .
Af ♥️tak for jer Helle og Merete
Varmeste anbefalinger Bettina
*****
For 5 måneder siden 2026
Odsherred Terapihaven emmer af ro, stilhed, naturens helbredende kræfter, omsorg fra Helle og Merete, som viser at de brænder for det de laver - nænsomt at hjælpe, støtte og vejlede mennesker som er i en sårbar situation.
Det var en fornøjelse, at opleve et meget rørende samarbejde mellem mor og datter.
Tak for at blive set og hørt og guidet ind i dagskemaet, som allerede efter et par dage fik krop og sind til at slappe af.
Af ❤️tak for at I er her.
Helle
*****
17. apr. 2025
Jeg tog et ophold på anbefaling og hvor er jeg glad for at jeg gjorde det. Imens jeg var der blev jeg nærmest pakket ind i vat og sørget for, og fik følelsen af at være puttet i en barnevogn og bare kunne slappe af. Naturen rundt om gården er vidunderlig og de beroligende aktiviteter vi lavede i naturen har åbnet op for mit sansesystem igen. Jeg kan mærke og nyde og slappe af. Min krop og hjerne takker mig meget her bagefter. Det er det helt rigtige til dem som har brug for en ny start og der er helt klart sket en varig forandring jeg kan tage med mig. Helle Marie
*****
30. mar. 2025
Et virkelig dygtigt team, som gav én gode teknikker / redskaber til at finde personlig balance / ro i en travl hverdag. Susanna
23. feb. 2025
*****
Ulrik
5. dec. 2024
Jeg tilbragte 9 dage i Terapihaven, i november 2024. Under opholdet lærte jeg at fastholde mig selv i oplevelsen af " tilværelsen i nuet". Dette med det formål at lægge en dæmper på tankerne. Min tro på at det virker og at jeg, med tiden, vil begynde at opleve mere ro, gav resultater efter nogle dage og dette er fortsat efter at jeg er kommet hjem igen. Opholdet har hjulpet mig med at bevare fokus og troen på at alt bliver godt igen. Smerter kommer, men de forsvinder også igen. Jeg er glad for at jeg valgte opholdet og jeg takker Helle og Merete for den positive oplevelse. Behandlingen er et overbevisende alternativ til meget andet jeg har prøvet. Niels
*****
26. okt. 2024
Jeg har været hos Odsherreds Terapihave. Et rigtig dejligt sted, hvor jeg fik al den hjælp jeg havde brug for. Stedet/ hjælpen kan varmt anbefales og jeg har ikke fortrudt, at jeg fik booket et ophold. Der er kun et at sige, hvis du er stresset eller andet …og gerne vil have hjælp så tag endelig afsted vh. Lisbeth
*****
17. sep. 2024
Jeg giver min varmeste anbefaling af Odsherred Terapihave. Jeg blev modtaget af skønne, erfarne og kompetente ansatte. Da de i begyndelsen af mit ophold sagde, at jeg nok skulle blive mig selv igen, troede jeg ikke på det. Men de fik ret: I smukke og beroligende omgivelser viste de mig vejen ud af min langtidsstress og til atter kunne nyde livet og være mig selv. Af hjertet tak! Birgitte
*****
Redigeret for ét år siden 2025
Jeg har "heldigvis" ikke selv haft brug for det, men min nu afdøde kone havde. Susanne Kaarøe Brandt, nåede 2-3 besøg. Odsherred Terapihave var en del af grunden til at Susanne fik ro med sig selv. Da Susanne ikke selv har mulighed for at skrive, vil jeg hylde Terapihaven på hendes vegne. Viggo
*****
30. aug. 2024
Odsherred terapihave er et meget professionelt og imødekommende sted midt i den smukkeste natur. Medarbejderne er kompetente og behandlingen er individuel, nænsom og virksom. Alt hænger sammen på stedet og der er en tydelig rød tråd i maden, behandlingstilbuddene, naturen og terapien.
Kan klart, klart anbefales. Kristine
*****
6. maj 2024
Den mest fantastiske terapihave jeg nogensinde har befundet mig i. Jeg kan på det varmeste anbefale Odsherred Terapihave. Helle og Merete er kompetente, omsorgsfulde og dybt professionelle. Jeg har haft nogle af mit livs fineste stunder på dette sted :-) Mette
*****
20. apr. 2024
Jeg følte mig i gode hænder under opholdet på Odserred Terapihave. Forløbet er en blanding af samtale, kropsterapi, øvelser og meditation. Man kan opleve haven på mange måder og den er vidunderlig at gå langsomt i og blive nærværende - dvæle ved dug i græsset, møde en jernspurv, dufte til mandeltræet i blomst, få lov til at blunde under varme tæpper i lyden af regnen. Personligt fandt jeg et vist flow i at slibe rust af en 100 år gammel høvl ude i værkstedet - opholdet tilpasses individuelt - for mig var det en god måde at tømme tankerne. Omsorgen og roen har sat sig i mig for at gro videre som nye, konkrete måder, der hjælper mig videre i livet - arbejdslivet inklusive. Jeg kan kun anbefale et ophold meget varmt. Tore
*****
12. apr. 2024
Et ophold i Odsherred Terapihave blev et vendepunkt for mig i forbindelse med alvorlig stress for år tilbage. Birgit
Det var første gang i mit stressforløb, at jeg mødte mennesker, som rigtig forstod hvordan man kan have det, når man er stresset. De fysiske rammer, terapisamtalerne og roen gav mig så meget indsigt og værktøjer, at jeg efterfølgende var i stand til at skabe langtidsholdbare og nødvendige forandringer i mit liv.
I dag føler jeg mig stressfri fordi, jeg bruger værktøjerne og nu kender mig selv så godt, at jeg kan forebygge en begyndende stress, når der af og til viser sig små tegn. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg fik muligheden for at komme i behandling i Odsherred Terapihave og var i Helle og Meretes varme og dygtige hænder. Jeg giver med glæde mine allerbedste anbefalinger om stedet, metoderne og menneskerne bag.
*****
9. apr. 2024
Afslapning på højt plan! Virkelig omgivelser som gør dette muligt. Kan varmt anbefales alle som trænger til at trække stikket og blive ladet op! Samt når nervesystemet er allermest på overarbejde! Kh Mette
*****
24. mar. 2024
Jeg var gået helt ned med stress på grund af flere sammenhængende hændelser.
Jeg kunne ikke gå, ikke køre bil, ikke tale godt sammenhængende, ikke overskue noget som helst. Græd bare. Jeg spurgte en god ven: "Tror du nogensinde jeg bliver" normal" igen?
Efter 10 dage på dette vidunderlige sted, med deres dygtige vejledninger, guidninger og øvelser, var jeg i stand til at tage hjem og fortsætte med øvelserne og en bedre forståelse af mig selv. Efter endnu et par uger kunne jeg genoptage livet og arbejdet, og i dag er jeg fuldt funktionsdygtig igen. De kan varmt anbefales, og det behøver ikke være så slemt som mit udgangspunkt for at få udbytte af det.
Jeg har også været på opfølgningsdage hos dem. Også det har stor værdi.
Tøv ikke hvis du har behov, det er guld værd.
Annekirstine
*****
21. mar. 2024
Odsherred Terapihave er balsam for sjælen.
Kom med et trævlet nervesystem, som på de 9 dage kom helt ned i gear.
Jeg skulle ikke andet end læne mig ind i et trygt sted, hvor der var sørget for mig og mine behov. Guidningen hjem til mig selv; ude i naturen med øvelser i nærvær, de terapeutiske samtaler og de æstetiske rum og rammer gjorde, at det var andet menneske, der tog hjem igen. Jeg fandt mig selv igen. I Terapihaven er der en erfaringsbank med stressramte, som på en gang er professionel og hjemligt. Det er den tryghed, der giver krop og sind plads til at finde tilbage til rette spor igen. Minderne om min krop i den ro dukker jævnligt op også flere år efter. Tak - bare Tak 🙏🏻 Anne Mette
*****
20. mar. 2024
Yderst kompetent behandling af stress /udbrændthed i smukke og rolige omgivelser og af empatiske og omsorgsfulde behandlere. Alt det læger og psykologer ikke havde kunnet fortælle mig om den tilstand, jeg var i, fik jeg viden om under opholdet på Odsherred Terapihave. Dermed fik jeg de bedste forudsætninger for videre heling og for at undgå de faldgruber, der desværre kan være i sundheds- og jobcentersystemet, hvor meget viden om stress bygger på myter og personlige holdninger. Det tog mig flere år at blive rask, men den viden, jeg fik med mig fra Odsherred Terapihave, kom mig til gavn hele vejen igennem mit alvorlige stressforløb og var afgørende for, at jeg kunne blive helt rask igen. N.
*****
20. mar. 2024
Stedet er fantastisk for stress ramte og udbrændte da det er indrettet til lige præcis den målgruppe. Dette gælder både ude og inde. Personalet har de kompetencer der skal til for at hjælpe en videre. Få indsigt i egen situation, forstå hvordan hjernen er indrette, hvordan ydre påvirkninger kan føre til den tilstand man er i OG hvordan man kærligt og blidt kan komme ud af tilstanden. Hvad man selv kan gøre, hvad omgivelserne kan gøre, hvad man skal holde sig væk fra og meget mere. Jeg tænker tilbage på Odsherred terapihave hvor jeg kom ind med sår på sjæl og skind, hvor jeg fik endnu en chance og genfandt egen balance. Uden Terapihaven havde det ikke gået, jeg fik givet livet på ny. Intet større findes. Kommunen, lægerne, psykologerne og psykiaterne var klar til at give mig førtidspension... Men jeg fik lov til at få tid til at blive rask, ikke blive presset af systemet. Jeg var heldig at få en revalideringsydelse. 2 år på HF, 4 År på KU med afsluttet eksamen og fast job siden. Tak fordi I troede på mig, gav mig værktøjerne til at komme videre, viste mig vejen. Jeg er dybt taknemmelig. Mvh Marianne
*****
27. sep. 2021
Fantastisk sted! Kan varmt anbefales. Opbyggeligt, trygt, rent, smukt - ahh!
Ida
*****
24. mar. 2017
Odsherred Terapihave var en stor hjælp for mig, da jeg var udbrændt. Ro, frihed og omsorg gav mig min livskraft igen, mens jeg boede i de smukke omgivelser deroppe - og også lang tid efter. Lene
*****
Anmeldelser fra tidligere gæster


Vidste du at gæster kommer flere gange hos os?Efter første ophold i Odsherred Terapihave er man velkommen igen på efterfølgende hold - også selv om man ikke er stressramt mere - det kan være at man kommer igen for at forhindre en ny belastning eller har brug for at hvile efter en udfordrende periode.Tidligere gæster forstår behandlingen og ved hvordan rytmen og omgivelserne kan anvendes og derfor kan både nye og tidligere gæster være på ophold samtidig.Hør Mette Skou fortælle om hendes oplevelse af at være på ophold i Odsherred Terapihave.
Odsherred Terapihave vil gerne have din feedback. Skriv en anmeldelse på vores profil.
Citat fra en gæst:
” Min højstress - den der panik i kroppen og hovedet, hvor alt muligt er i alarmberedskab, det stilnede af på en sådan måde at jeg synes jeg kunne trække vejret bedre. Jeg har stort set ikke læst noget i et halvt år og har savnet det utroligt meget, og nu samlede jeg bogen op og læste…
og jeg kunne læse”.
Citat fra en gæst:
“Det tog mig mange år at blive syg. Uden at jeg var opmærksom på, at det var det jeg blev. At arbejdet tog så meget af min tid var bare en nødvendighed - mente jeg. Det føltes godt at udrette noget - det var vigtigt. Næste projekt skulle udføres ligesom det foregående, helst hurtigere og bedre. Hvorfor? Svar - det gav resultat - og blev belønnet og det virkede som det rigtige at gøre på det tidspunkt.”
Citat fra en gæst:
”Da jeg i 2009, af min arbejdsplads, fik tilbudt et ophold i Odsherred Terapihave, var jeg virkelig ramt af stress eller måske egentlig udbrændt. For mig hænger de to ting meget sammen. Jeg var mere medtaget af stress/udbrændthed end jeg egentlig selv var klar over. Da jeg sagde ja tak til opholdet, følte jeg faktisk at det var lidt luksus at tage et sådan ophold, men i forbindelse med opholdets første dag, hvor stilhed - omsorg - nærværsøvelser gjorde at jeg blev nødt til at komme i kontakt med mig selv, blev det klart for mig hvor medtaget jeg egentlig var”.
Citat fra en gæst:
»Jeg tænker tit tilbage på, hvorfor jeg ikke lyttede til folk. Jeg kunne simpelthen ikke mærke, at jeg havde kørt mig selv fuldstændig ned. Min kone sagde, at jeg måske skulle slappe lidt mere af. Og så lod jeg være med at arbejde i en enkelt weekend”.