-
Behandling af stressramte/udbrændte
-
Rekreation
-
restituering
-
rehabilitering
Behandling 9 dage
Odsherred Terapihave er tilpasset udbrændte/stressramte klienters behov for ro, hvile og forudsigelighed. Ved stress/udbrændthed hjælper det at komme væk fra de vante belastende omgivelser - arbejdet/byen/hjemmet o.l.
Det er vigtigt at trække sig fra hverdagen for at kunne indlære den nye fremgangsmåde, og det tager med vores metode 9 dage.
Odsherred Terapihave træner gæsterne i at lave ”ingenting”. Det kan i begyndelsen være svært og føles forkert. Men for mennesker, der er udbrændte, er det nødvendigt at erkende, at ens ydeevne er meget lav, og at man må tage udgangspunkt i at være, hvor man er, og herfra meget langsomt og gradvist arbejde sig frem til at genvinde den normale kapacitet og ydeevne.
Vi tilbyder behandling der er tilpasset ens individuelle ydeevne.
Ved under behandlingen får man kontakt med de ressourcer der var bremset af den stressede/udbrændtes tilstand. Hver formiddag og eftermiddag er her perioder med stilhed og mindfulness/nærværsøvelser samt egentid, og der er mulighed for samvær med de andre gæster, uden kravet om at skulle være social. Atmosfæren er afslappet og kravfri, der er sørget for det basale; forplejning og omsorg. Bedringen begynder at virke efter et stykke tid – det er naturligvis individuelt, men lettelsen indtræder hurtigt. Genopbygningen sker gradvist, som følge af den strukturerede hverdag og behandling med ro og hvile.
Dæmpning af højstresstilstanden
Det er nødvendigt for stressramte/udbrændte at få ro til at erkende at sammenbruddet er en forventelig, naturlig reaktion på en urimelig belastning. Denne erkendelse hjælper til at dæmpe tilstanden af højstress.
-
Det er væsentligt, at behandlingen fra starten koncentrerer sig om en rehabilitering af højstresstilstanden, så der sker en gradvis dæmpning af den følelsesmæssige, mentale og kropslige tilstand af højstress.
-
Dernæst skal der ske en ’genopbygning’. Det er grundlæggende, at behandlingen sker langsomt og gradvis uden nogen form for pres eller krav. Det er nødvendigt at erkende, at ens ydeevne er meget lav, og at man må tage udgangspunkt i at være, hvor man er, og herfra meget langsomt og gradvist arbejde sig frem til at genvinde den normale kapacitet og ydeevne. Det er vigtigt kun at udføre én ting ad gangen uden at tænke på, hvad der derefter skal ske. Pointen er at aktiviteterne ikke skal gøres for resultatets skyld, men fordi selve udførelsen af ganske få, enkle aktiviteter tilsyneladende dæmper det autonome nervesystems alarmberedskab og skaber balance i hjernefunktionerne.
-
Efterfølgende forberedes den stressramte til gradvist at genoptage en normal hverdag. I slutningen af opholdet vejledes man i at anvende et hjemmeskema.
Rehabiliteringsprogrammet i Odsherred Terapihave med øvelser og dagsskema har først og fremmest en afbalancerende virkning på det autonome nervesystem og en dæmpning af hyperaktiviteten i Amygdala. Konceptet under opholdet er at rytmen er planlagt – uden pres på at gæsterne skal opnå noget bestemt. Det giver plads til at opleve ”det som er”. At opleve naturen, og sig selv, som ”det nu er”. Resultatløst - bare at være til – uden projekter, tanker og krav?
Hvis det er længe siden at man bare ”var til” er det blevet uvant for en! Så det skal genopdages.
Hos os får man et åndehul. Stedet er indrettet til mennesker med nedsat funktionsniveau.
Der er sørget for det basale - maden bliver indkøbt, og der er ro og fred.
Behandling
Det er vigtigt med professionel behandling; samtaler om stress, viden om stress, symptomer mv. (psykoedukation) om hvordan man skal håndtere sin situation og nedsætte stressniveauet.
Behandling består udover samtaler af enkle sanse/nærværsøvelser samt afspændingsøvelser/kropsbehandling, hvor fokus er på at mærke kroppen og komme ’back to basics’ med regelmæssig søvn, regelmæssige spisevaner, motion, struktur og regelmæssighed.
Rekonvalescenstiden er ofte lang – Ved konstateret udmattelsessyndrom kan det være vigtigt med en sygemelding der er lang nok.