-
Behandling af stressramte/udbrændte
-
Rekreation
-
restituering
-
rehabilitering
Arbejdspladsen
Flere arbejdspladser bruger os nu
Vi oplever en stigende tendens til at arbejdspladser betaler for deres ansattes behandling i Odsherred Terapihave.
Vi bringer her en udtalelse fra en Leder, Region Midtjylland:
”Investér i dine medarbejdere en god investering i forebyggelse er guld værd".
Som leder har man ofte en hverdag i højt tempo, hvor mange modsatrettede hensyn skal forenes. Passer man ikke godt på, kan dette være med til at give stress, hvilket skete for mig. Ved et tilfælde fik jeg kendskab til Odsherred terapihave og kom på ophold her. Det blev et vendepunkt. Takket være deres store indsigt og kyndige behandling af mennesker med stress er jeg sikker på, jeg undgik at blive rigtig syg, men i stedet lærte hvilke redskaber, jeg skal benytte mig af for at holde mig rask i en stressende hverdag. Disse redskaber og hensyn tænker jeg nu også ind omkring mine medarbejdere. Jeg har efterfølgende sendt flere medarbejdere afsted til Terapihaven med stress – eller stærkt optræk hertil. Og med rigtig godt resultat. Jeg er overbevist om, at ved at reagere på faresignalerne og ikke vente til det er gået rigtig galt, har vi på den måde har undgået medarbejdere med stress og udbrændthed – og dermed langtidssygemeldinger og evt. afskedigelser til følge. Min holdning som arbejdsgiver er, at det er godt givet ud og en rigtig god investering at gøre i dygtige og kompetente medarbejdere. Et ophold er langt, langt billigere end blot den udgift man som virksomhed selv skal betale for de første 3 uger, en medarbejder er sygemeldt. Taler vi om langtidssygemelding, kommer oveni udgifterne til vikardækning. Så tæller taxameteret for alvor. Som leder kan jeg kun sige: Jeg havde simpelthen ikke råd til at lade være med at sende dem afsted på et ophold. Resultatet har vist sig både ved øget medarbejdertrivsel, bibeholdelse af kompetencer samt ikke mindst på bundlinjen”.
Her er en udtalelse fra en Centerleder i Roskilde Kommune
"Jeg har som arbejdsgiver bevilliget et ophold til en medarbejder, der var lagt ned af stress, - og i fremtiden vil jeg langt hurtigere ty til den mulige løsning, hvis andre medarbejdere (Gud forbyde det…) kommer i samme situation; lige som jeg har anbefalet stedet til andre ledere i mine netværk.
I Odsherred Terapihave ved de, hvad de har med at gøre og jeg er imponeret over, hvad de formår på 9 dage"
Citat fra en gæst:
”Da jeg i 2009, af min arbejdsplads, fik tilbudt et ophold i Odsherred Terapihave, var jeg virkelig ramt af stress eller måske egentlig udbrændt. For mig hænger de to ting meget sammen. Jeg var mere medtaget af stress/udbrændthed end jeg egentlig selv var klar over. Da jeg sagde ja tak til opholdet, følte jeg faktisk at det var lidt luksus at tage et sådan ophold, men i forbindelse med opholdets første dag, hvor stilhed - omsorg - nærværøvelse gjorde at jeg blev nød til at komme i kontakt med mig selv, blev det klart for mig hvor medtaget jeg egentlig var”.