-
Behandling af stressramte/udbrændte
-
Rekreation
-
restituering
-
rehabilitering
Tid til tanke og
Tid til tro
Tid til mig og
Tid til ro
Tid til tåre og
Tid til smil
Tid til leg og tid til læren,
om den blotte væren
En tidligere gæst
Professionel stressbehandling
Det er vigtigt, at en langvarig stressramt kommer i professionel behandling, for at der kan ske en genopretning af de neurobiologiske ubalancer og forstyrrelser i hjernens funktion.
Man har brug for en forudsigelighed samt at få fuldstændig fred, ro fra dagligdagens ydre påvirkninger og indtryk, i en sammenhængende periode for at genfinde balancen mellem hvile og aktivitet, og gradvist arbejde sig frem mod at genvinde ens normale kapacitet og ydeevne.
Rent praktisk må man trække sig ud af ”forhold”, der har indflydelse på sammenbruddet. Det er nødvendigt at få ro til at erkende og gennemgå de forhold, der førte til sammenbruddet og den udmattelse man nu står i.
Odsherred Terapihave
Vores 9 dages døgnophold indeholder; forplejning, behandling, vejledning og hvile. Alle dage har samme fastlagte rytme efter et dagsskema; samtaler, nærværstræning og afspænding m.m
Behandlingen i Odsherred Terapihave starter med at finde fred og ro og forståelse for den nye situation, og i løbet af de 9 dage at skabe nye vaner der kan fortsættes i en hverdag efter opholdet.
Det gøres ved restituering, psykoterapeutiske samtaler, nærværsøvelser (mindfulness), afspændingsøvelser, kropsterapi, ophold i naturen, døgnrytme, hvile og samvær med de andre gæster uden kravet om at være social.
Vigtige dele af behandlingen er desuden omsorg – forudsigelighed – og en plan for fremtiden.
En tidligere gæst udtrykte:
"Jeg vil meget gerne råde andre til at være på et ophold. Begrundelsen er at man kommer væk fra hverdagen hvor der er mange faldgruber.
I Odsherred Terapihave finder man den fred og ro som er så vigtig. Derudover har du andre til at tilrettelægge dagen for dig".