top of page

forskel på stress og udbrændthed

Hvad sker der når vi bliver udbrændte?

Kroppen er i et konstant alarmberedskab, der kan blive kronisk – og vi har ikke kontrol over det mere.

Stresshormonerne har igennem alt for lang tid bombarderet vores hjerne for at klare opgaverne, og nu er grænsen nået.

Perioder hvor vi før kunne slappe af (f.eks. natten), er ikke vellykkede mere.

De sorte prikkede linjer i grafen viser den stressede/udbrændtes forløb, de faste røde linjer viser en person som klarer at hvile sig, godt nok, imellem de stressende udfordringer i et aktivt liv.

Stress i længere tid udmatter hjernen - en overbelastning som en alm. nattesøvn ikke kan klare. Og efter man er kollapset befinder man sig i en udmattelse- udbrændthedstilstand. Når man er udmattet sker der ikke ret meget, man får dermed hvilet sig, og derfor vil man efterfølgende opleve en periode med mere energi - man forsøger at fortsætte med sine planer - for så at sætte det vundne over styr ved at opføre sig normalt. Det kan eksempelvis være en opgave som man nemt klarede tidligere. Nu udmattes man, og bliver yderligere udmattet ved at forsøge at opføre sig ”normalt”. Et nyt kollaps sker – og dette opslidende mønster kan fortsætte længe.

Løsningen er at acceptere den tilstand udbrændtheden bringer een i – man skal øve sig i at spare den energi op, som opstår ved at man hviler sig. Det kræver en indsats at standse overbelastningen og øve sig i at bevare den opsparede energi. Det er ikke noget man kan klare uden viden om hvad der skal til - man har brug for hjælp til det, og de rette omgivelser at øve sig i.

Hvad sker der med hjernen fysisk/kemisk

Langvarig stress - den kemiske årsag

Når din hjerne bliver udsat for alt for mange krav i halve og hele år, vil centeret i hjernen, hypothalamus, sende besked videre til hypofysen, der sidder lige under hjernen - hypofysen sender et hormon via blodet ned til binyrerne - der får binyrerne til at producere det farlige stresshormon

kortisol der via blodet kommer tilbage til hjernen.

Og når din hjerne er blevet forgiftet af de store mængder kortisol, så er det, at de mange symptomer på langvarig stress dukker op.

Den langvarige stress er gift for hjernen og krop. 

Forskel på stress og udbrændthed

Udbrændthed kaldes også længerevarende stress, langvarig stress og alvorlig stressramt

Når man kommer ud i længerevarende stress får vi svært ved at se muligheder og forstå "mønstre". Meget bliver da uforudsigeligt og dette gør os utrygge - utryghed skaber akut stress – længere tids utryghed skaber længerevarende stress/udbrændthed også kaldet langvarig stress.

Situationen bliver herre over dig, og frygt og angst begynder at udvikle sig - kroppen spænder op. Kroppen er i forsvarsposition, og det kan måles på øgede muskelspændinger, øget blodtryk, dårlig koncentration. Det fører enten til flugt eller angreb. Folk, der er stressede, lukker enten helt i og bliver helt stille, eller også bliver de irritable og vrede.

Den langvarige stress er gift for hjernen og kroppen – via blodet kommer kortisol tilbage til hjernen, der bliver forgiftet af de store mængder. Langvarig stress er en forgiftning af hjernen med kroppens eget binyrebarkhormon, kortisol – og denne forgiftning er i virkeligheden sat i gang af en overbelastet hjerne. De biologiske mekanismer ved stress omfatter komplicerede ændringer i hormoner, især stigning i kortisol, og signalsubstanser, især adrenalin, noradrenalin og serotonin. Længerevarende stress svækker de infektionsbekæmpende blodceller og antistoffer.

bottom of page